fredag den 12. november 2010
Historien gentager sig
For halvandet år siden var jeg i byen Mae Sot på grænsen mellem Thailand og Burma for at rapportere for Kristeligt Dagblad om tusinder af nye flygtninge, der var strømmet over grænsen fra militærdiktaturet Burma, på grund af voldsomme kampe mellem Karen-folkets oprørshær og Tatmadaw (det burmesiske militær). I mandags skete nøjagtig det samme dagen efter militærjuntaens valg, der ikke overraskende endte med en overvældende sejr til juntaens parti, USDP, med tidligere general Thein Sein i spidsen.
Menneskestrømme der flygter fra Burma, er der som sådan ikke noget nyt i, sådan har det været i over 20 år. Men både i denne uge og for halvandet år siden flygtede flere end sædvanligt. Og begge tilfælde er tæt forbundet med begivenhederne omkring én person, nemlig Aung San Suu Kyi. For halvandet år siden sad Suu Kyi fængslet efter en amerikansk mand angiveligt skulle være svømmet til hendes hus i Rangoon og overnattet hos Nobelprismodtageren. Selvom Suu Kyi ikke havde inviteret manden, John Yettaw, modtog hun alligvel en straf i form af en forlængelse af sin husarrest, som var ved at udløbe, da hun blev arresteret. I Mae Sot fejrede jeg hendes 64 års fødselsdag sammen med hundredvis af burmesiske flygtninge, mens Suu Kyi selv sad i det notoriske Insein fængsel i Rangoon, hvor også mange andre politiske fanger sidder.
Eksil-burmeserne i Mae Sot delte billeder ud med Suu Kyi på og pamfletter med oplysning om sagen imod hende. Havde de gjort det samme blot få kilometer mod vest, var de sansynligvis endt i fængsel. Enhver der støtter Aung San Suu Kyi og demokratibevægelsen i Burma risikerer fængselsstraf, særligt hvis vedkommende på samme tid drister sig til at udtale sig kritisk om militærregimet.
Denne uges flygtningestrømme fra Burma sker på samme tid som Aung San Suu Kyi står til at blive løsladt fra sin husarrest. En løsladelsesdato der ligger efter søndagens valg i Burma, som Suu Kyi og hendes parti National League for Democracy valgte at boykotte. Igen er omdrejningspunktet 'The Lady', som burmeserne kalder hende, fordi de end ikke tør nævne hendes navn i offentlighed.
I dag tyder alt på, at Aung San Suu Kyi bliver løsladt fra den husarrest hun har været underlagt siden 2003, men spørgsmålet er, hvilken rolle hun kan spille i Burma rent politisk? Hendes parti NLD har ikke længere ret til at eksistere og gennem det nye parlament og en forfatningsændring har militæret konsolideret deres magt godt og grundigt, og de har sikret sig, at der ikke er eller opstår nogen reel opposition i landet. I al fald på papiret.
Det er en helt anden historie, hvem befolkningen helst vil have til at regere Burma og hvem de anser som retmæssig leder af landet uagtet "valgresultatet" efter søndagens valg. Der er én person og kun én, og det er Aung San Suu Kyi. For dem er hun et symbol på håb og frihed og et liv 'fri af frygt', som er titlen på en af Suu Kyis bøger.
Men hvis historien gentager sig som burmeserne, der flygter til Mae Sot, så går der næppe længe, før juntaen igen finder en undskyldning for at sætte Suu Kyi tilbage i husarrest. Hvis de da overhovedet løslader hende. Hendes popularitet blandt befolkningen er ubeskrivelig stor, og det gør generalerne skrækslagne. Og det er det der gør, at døren til huset på University Avenue måske ikke åbner sig, så Aung San Suu Kyi igen kan møde sit folk, som hun har kæmpet for i over 20 år.
Menneskestrømme der flygter fra Burma, er der som sådan ikke noget nyt i, sådan har det været i over 20 år. Men både i denne uge og for halvandet år siden flygtede flere end sædvanligt. Og begge tilfælde er tæt forbundet med begivenhederne omkring én person, nemlig Aung San Suu Kyi. For halvandet år siden sad Suu Kyi fængslet efter en amerikansk mand angiveligt skulle være svømmet til hendes hus i Rangoon og overnattet hos Nobelprismodtageren. Selvom Suu Kyi ikke havde inviteret manden, John Yettaw, modtog hun alligvel en straf i form af en forlængelse af sin husarrest, som var ved at udløbe, da hun blev arresteret. I Mae Sot fejrede jeg hendes 64 års fødselsdag sammen med hundredvis af burmesiske flygtninge, mens Suu Kyi selv sad i det notoriske Insein fængsel i Rangoon, hvor også mange andre politiske fanger sidder.
Denne uges flygtningestrømme fra Burma sker på samme tid som Aung San Suu Kyi står til at blive løsladt fra sin husarrest. En løsladelsesdato der ligger efter søndagens valg i Burma, som Suu Kyi og hendes parti National League for Democracy valgte at boykotte. Igen er omdrejningspunktet 'The Lady', som burmeserne kalder hende, fordi de end ikke tør nævne hendes navn i offentlighed.
I dag tyder alt på, at Aung San Suu Kyi bliver løsladt fra den husarrest hun har været underlagt siden 2003, men spørgsmålet er, hvilken rolle hun kan spille i Burma rent politisk? Hendes parti NLD har ikke længere ret til at eksistere og gennem det nye parlament og en forfatningsændring har militæret konsolideret deres magt godt og grundigt, og de har sikret sig, at der ikke er eller opstår nogen reel opposition i landet. I al fald på papiret.
Det er en helt anden historie, hvem befolkningen helst vil have til at regere Burma og hvem de anser som retmæssig leder af landet uagtet "valgresultatet" efter søndagens valg. Der er én person og kun én, og det er Aung San Suu Kyi. For dem er hun et symbol på håb og frihed og et liv 'fri af frygt', som er titlen på en af Suu Kyis bøger.
Men hvis historien gentager sig som burmeserne, der flygter til Mae Sot, så går der næppe længe, før juntaen igen finder en undskyldning for at sætte Suu Kyi tilbage i husarrest. Hvis de da overhovedet løslader hende. Hendes popularitet blandt befolkningen er ubeskrivelig stor, og det gør generalerne skrækslagne. Og det er det der gør, at døren til huset på University Avenue måske ikke åbner sig, så Aung San Suu Kyi igen kan møde sit folk, som hun har kæmpet for i over 20 år.
Abonner på:
Opslag (Atom)